Info 22. november 2016

Rally Monte Carlo Historique

Info 22. november 2016

Kære alle sammen,

 

Lidt nyt fra Team Hindsgaul Classic......

 

Teamet består af:

 

Rallybil - Fiat 128 Coupé

 

Driver - Lars Hindsgaul

Co-driver - Arne Pagh

 

Servicebil - Toyota Hiace diesel

 

Chef-mekaniker - Niels Erik Jørgensen

Chef-kok - Kim Kjærsgaard Frandsen

 

 

Det er med et KÆMPE smil, at vi kan meddele jer, at deltagerlisten til Rallye Monte Carlo Historique 2017 er blevet offentliggjort - Vi er MED på listen, så nu kan vi trække vejret igen. Der deltager ikke mindre end 12 biler fra Danmark - FANTASTISK - Det bliver virkelig spændende og garanteret udfordrende.

 

Hvad er der ellers sket i vores lille team....... (-:

 

Deltagelse på bilmesse i Fredericia i weekenden den 22 og 23 Oktober 2016. På vores lille stand var der 5 historiske biler repræsenteret, hvoraf alle 5 skal deltage i Monte Carlo. Interessen for messen og de historiske rallybiler i særdeleshed var rigtig stor. Der blev virkelig sparket dæk og mange af jer havde også fundet vej til messen. 1000 tak for det - skønt med opbakningen (-:

 

Onsdag i sidste uge var teamet samlet i Assens Bilcenter til gennemgang af bilen. Det primære ved aftenen, var installation og placering af alle Arne's instrumenter, så Lars og Arne kan finde vej og køre med korrekt hastighed, når det går løs i Frankrig. Man kunne jo fristes til at tro, at bilen er det vigtigste, men co-driverens instrumenter og evner til anvendelse af disse er mindst ligeså vigtig. Så alt skal spille sammen maksimalt. Resultatet af aftenen blev endnu en succes på vejen mod målet i Frankrig.

 

Dette var en lille status fra os i teamet og har du lyst..... (-: så har vi vedhæftet lidt billeder, deltagerliste med de danske teams og et par artikler.

 

For de rigtig nysgerrige, så klik på nedenstående link, som henviser til den officielle hjemmeside for Rally Monte Carlo Historique 2017. Her kan I læse om løbet, ruten og se hele deltagerlisten.

 

https://acm.mc/rallye-monte-carlo-historique/edition-2017/engages-2015/

 

Vi holder jer naturligvis løbende orienteret og glæder os allerede til næste nyhedsbrev.

 

Vi ønsker alle en god dag.

 

De bedste racerhilsner

Team Hindsgaul Classic - Lars, Arne, Niels Erik og Kim